
|
TLF.: 40 43 92 45 Privat: 48 39 23 22 Mail: flemming@flemming-larsen.dk |
Flemming LarsenTravtræner & Hestemassør |
Et godt valg for dig og din hest ! |
|
PRÆSENTATION
Jeg har arbejdet med travheste siden 1986. I min fritid er jeg formand i den lokale ponytravklub (Dansk Pony Væddeløbsforening (DPV)) samt bestyrelsesmedlem i den landsdækkende Dansk Pony Væddeløbs Forbund (DPVF). I Foreningen af Charlottenlundtrænere varetager jeg funktionen som kasserer og jeg er medlem af Lundens bestyrelse.
Som den første travtræner i Danmark har jeg uddannet mig som Hestemassør, endvidere har jeg taget kursus i praktisk anvendelse af laserbehandling på heste.
Mit ønske er, ud fra hestens evner, at opnå de bedst mulige resultater og indtjening på såvel kort som langt sigt, ved at starte både i Danmark og i udlandet.
Til at begynde med kørte jeg som amatør med vores egne heste og har deltaget i Nordisk Mesterskab, DM for amatører, Amatør Elite Cup samt adskillige matcher rundt om på landets travbaner.
Efter at jeg er startet som professionel har jeg vist en fin sejrs- samt pladsprocent, hvilket er det der gavner mine hesteejere.
Mit ”svendestykke” er Why Shadow, som i min varetægt opnåede store resultater. Mest af alt huskes han for sin andenplads i Dansk Trav Derby, men også banerekorder som 2-, 3- og 4-års på Nykøbing F. Trav, 12 sejre som 3 års og sejren i 4-års mesterskabet viser hvilken kæmpe han er. I 1997 var han den hurtigste 5-åring i Danmark med 13,8a og den næsthurtigste i snorestart med 16,9 (sat over 2500 m). I dag nyder Why sit otium som avlshingst.
Som andre heste med mange sejre i mit regi kan nævnes Baron Kastaniely, Fair Choice (17 sejre), Solist, og Gnisten Frost. Andre der har gjort det godt efter deres ankomst hos mig er Hot Shot Missil, Ikaruga, Gold Zu de Hess og Albin Sign. |